find-jobs.dk: Find jobs i hele landet

Find jobs i hele landet

Find jobs i hele Danmark
På Find-jobs.dk kan du søge job, der rummer målrettede joblister og hjælp, der bringer dig i stilling til de ledige stillinger.Du kan overvåge jobmarkedet med vores jobagent - det er simpelt opbygget, så din værdifulde tid udnyttes på fx. at skrive en god jobansøgning. Til højre for denne side kan du se en række job-links, der kan give dig alt den nødvendige hjælp du behøver i din jobsøgning

Icon CO2 neutral website English transparent.png

Nemlig.com ansætter flere lagerfolk

Coronakrisen har medført en stigning i onlinehandlen hos Nemlig.com. Nemlig.com har oplevet en stigning på ca. 50% i salget de seneste uger. Den stigende efterspørgsel har fået Nemlig.com til ansætte 200 nye medarbejdere. Læs mere om ansættelsen her

Tandlæger lukker for ikke-kritiske behandlinger

Siden midten af marts har tandlæger lukket ned for alle ikke-kritiske behandlinger. Dette skal, efter planen, løbe frem til d. 30. juni i år. Patienter med akut behov for behandling får fortsat den nødvendige behandling hos sin tandlæge. Læs mere om nedlukningen af tandklinikkerne her

Store restaurantkæder fyrer alle medarbejdere

De to restaurantkæder Dalle Valle og Café A fyrede i marts måned alle sine medarbejdere. Coronakrisen har betydet, at kæderne har været nødt til at lukke sine butikker. Medarbejderne er blevet fyret, da det ikke vides om de skal bruges, når krisen er ovre. Læs mere om fyringerne her

Personer med korte uddannelser rammes hårdest af Coronakrisen

Over 47.000 personer med korte uddannelser har meldt sig ledige siden 9. marts. Det svarer til ca. 72% af alle dem, som har meldt sig ledige siden Coronakrisen ramte Danmark. Læs mere om de nye tal her

Flere mister job på grund af Coronakrisen

Coronakrisen har haft store konsekvenser for de danske virksomheder. Flere virksomheder taber mange penge på krisen og har været nødt til at afskede en række medarbejdere. Over 18.000 meldte sig ledig gennem de sidste par uger i marts måned. Læs mere om den stigende ledighed her

Mangel på unge håndværkere bekymrer Dansk Byggeri

Ifølge Dansk Byggeri vælger alt for få unge en erhvervsuddannelse, som f.eks. tømrer, murer eller snedker, efter 9. eller 10. klasse. Samtidig nærmer mange håndværkere sig pensionsalderen, hvilket vil betyde en stor mangel på håndværkere i de kommende år. I nogle kommuner er det kun 4-5 procent af de unge, som vælger en erhvervsuddannelse. Mere end 20% af de danske bygge- og anlægsvirksomheder oplever allerede mangel på håndværkere, som resulterer i en mindsket produktion. Læs mere om manglen på nye håndværkere her

Nyt projekt skal hjælpe 2.000 kontanthjælpsmodtagere i København i job og uddannelse

En ny udgave af projektet 'Flere Skal Med' skal hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Københavns Kommune har 86 millioner kroner i ryggen til projektet, som i denne omgang har et særligt fokus på Tingbjerg. I foråret 2019 endte 45% af de deltagende i projektet i job, uddannelse, virksomhedsforløb eller småjob. Der i øjeblikket 10.000 københavnere på kontanthjælp, hvor ca. 2/3 af dem har været i systemet i mere end tre år. Projektet forventes at få mindst 2.000 ledige i arbejde eller uddannelse. Læs mere om kommunens projekt her

500 millioner kroner til nye pædagoger i landets kommuner

En ny aftale fra regeringen sikrer 500 millioner kroner til nye pædagoger i kommunernes daginstitutioner. Pengene bliver fordelt efter kommunernes børnetal, som betyder, at de kommuner, med flest børn under fem år, får flest penge. Hverdagen i daginstitutionerne har været voldsomt presset, da der har været for få pædagoger til børnene. Der har været mindre tid til det enkelte barn og det går både ud over børnenes udvikling og trivsel. Ifølge regeringen vil pengene række til mindst 1050 nye pædagoger. Læs mere om aftalen her

Flere Sygeplejersker Til Danske Sygehuse

Regeringen har indgået en aftale om 1000 flere sygeplejersker på de danske sygehuse i løbet af 2020 og 2021. Der er mangel på sygeplejersker i Danmark og dette tiltag skal være med til at imødekomme efterspørgslen og styrke det danske sundhedsvæsen. De nye sygeplejerske bliver svære at finde, da ledigheden heriblandt allerede er meget lav. Regeringen vil derfor fokusere på at mindske frafaldet på sygeplejerskeuddannelserne. I øjeblikket er det ca. 1000 studerende, som aldrig færdiggøre uddannelsen. I et forsøg på at mindske frafaldet skal der skabes bedre introforløb og sammenhæng i praktikforløbene. Læs mere om regeringens nye aftale her

Flere penge til uddannelse af ufaglærte

I et forsøg på at få flere i job har et politisk flertal aftalt at afsætte over 100 millioner kroner til uddannelse af ufaglærte. Aftalen støttes af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative. Pengene skal gå til opkvalificering og uddannelse af ufaglærte og forventes at dække en lille del af behovet på arbejdskraft i Danmark. Aftalen skal også sikre, at folk på kanten af arbejdsmarkedet mærker det økonomiske opsving. Læs mere om den nye aftale her